Spring til indhold
W

Angst

Hjælp til angst hos autoriseret klinisk psykolog i Silkeborg.

Hvad er angst?

Angst er en almindelig menneskelig reaktion på fare og belastning, men for nogle mennesker bliver angsten så intens eller vedvarende, at den begrænser livsudfoldelsen. Angst kan komme til udtryk på mange forskellige måder, blandt andet som vedvarende bekymringer, uro, anspændthed, tankemylder, søvnproblemer, hjertebanken, åndenød eller en oplevelse af at miste kontrollen. Nogle oplever angst i bestemte situationer, mens andre mærker den mere diffust som en konstant følelse af usikkerhed eller indre alarmberedskab.

Hvordan kan terapi hjælpe på angst?

I psykodynamisk terapi forstår vi ikke kun angst som et symptom, der skal fjernes, men også som et vigtigt signal om underliggende følelsesmæssige konflikter eller behov, som det af forskellige grunde er vanskeligt at forholde sig til. I terapien arbejder vi sammen om at forstå angstens betydning og de mønstre, der opretholder den. Når de bagvedliggende sammenhænge bliver tydeligere og mere håndterbare, oplever mange, at angsten gradvist mister sin intensitet, og at der skabes større frihed, selvforståelse og ro i hverdagen.

Læs mere om psykodynamisk terapi.

RingSkriv